MediYoga Retreat – Andalusien 2025

DATO: 6.-12 september 2025

Yogafordybelse midt i et vidunderligt landskab - mellem citrus- og oliventræer.

På dette yoga retreat er der plads til at fordybe sig i blide og balancerende yogaprogrammer, plads til at nyde citrushaven og omgivelserne alene eller sammen i gruppen.

MediYoga er en blid, forskningsbaseret gren på yoga træet udviklet i samarbejde mellem sundhedsvæsenet i Sverige, Karolinska Instituttet og Danderyds Sjukhus i Stockholm.

Yogafordybelsen foregår hos skønne Garden of Lemons, som ligger midt i frodige og grønne bakker mellem Granada og Middelhavet.

En uge hvor jeg vil facilitere al yoga undervisning, værtsparret Henrik og Ingo vil stå for alle måltiderne (glæd dig til at opleve en verden af smagsoplevelser, farver og æstetik) samt lede vandreturene. Sammen vil vi give dig en uge i lethedens tegn. Her er højt til loftet - tid til gode samtaler og grin.

Morgen og sen eftermiddag vil du blive guidet i skønne MediYoga programmer, hvor alle kan være med.

Efter morgenyoga serveres morgenmaden under det store oliventræ - herefter kan du nyde lidt tid ved poolen, slappe af i den smukke have - du vil måske booke en tid til enetime eller massage (Antonio er vores private massør - dygtig og professionel til fingerspidserne:)

Frokosten serveres og Henrik giver dig en kulinarisk rejse ind i de mange grønne retter, direkte fra køkkenhavn.

Eftermiddagene er ligeledes afsat til afslapning, enetimer, massage, fællesskab eller egentid.

Yoga om eftermiddagen på plateauet med udsigt over dalen.

Middagen afslutter dagen - hver aften får du serveret en 3-retters unik smagsoplevelse - du er herefter fyldt med alt det bedste fra en selvforkælelses dag. Og det bedste er, at endnu en dag venter….

En af dagene vil Ingo guide en tur rundt på refugiet og fortælle om selve haven - en anden dag er der halvdags vandrertur til Sierra Nevada (den smukkeste tur) og herudover er der også afsat en halv dag med mulighed for at besøge charmerende Granada.

Som et ekstra treat har jeg også inkluderet personlig coaching/yoga enetime, så du efter retreatet også har et lille yogaprogram tilpasset helt til dig og dine behov. Enetimen kan være før eller under selve retreatet.

Kort sagt - en uge i selvforkælelsens tegn.

TILMELDING:

Ved tilmelding betales depositum: DKK 3.950,- tilmelding er bindende og beløbet tilbagebetales kun, hvis turen må aflyses. Du modtager mail, når restbeløbet skal betales.

Ca. 4 uger inden afrejse modtager du endelig oversigt over ugens yoga program og andet praktisk.

Du er til hver en tid velkommen til at kontakte mig for yderligere info.

Kærligste hilsner

Yogafriend v/ Birgitte Aaselund

Tel.: 60172207

Et lille eksklusivt yoga retreat med begrænset antal pladser.

Deltager på seneste retreat udtaler;
"Mit ophold på Garden of Lemons med MediYoga har været fantastisk! Noget helt ubeskriveligt og særligt. Det har været en eventyrlig oplevelse i de skønne omgivelser hos Garden of Lemons fyldt med personlighed, charme og inspiration. Jeg har ikke prøvet MediYoga før, men det er noget som jeg bestemt har tænkt mig at implementere i min hverdag. Det har været godt for både krop og sjæl. Birgitte har været en fantastisk og meget dygtig lærer, og jeg er meget glad for at have mødt hende. Det har været en helt unik oplevelse, som var gennemført fra start til slut. En helhedsoplevelse med fantastisk mad, bevægelse, yoga, meditation og ikke mindst en gruppe og et fællesskab med stor omsorg for hinanden. Jeg kan varmt anbefale alle at prøve dette retreat. Jeg glæder mig allerede til at komme tilbage".

Liv

 
 

Valgfrit:

Under hele retreatet vil du kunne vælge, hvor meget du ønsker at deltage i yoga/meditation samt hvor meget, du vil være en del af fællesskabet. Måske har du behov for at trække dig og have lidt tid alene - eller måske har du mere brug for guidning i yoga, brug for nogen at tale med - alt er muligt og alt er fint.

MEDIYOGA ENETIME/YOGATERAPI:

En enetime giver dig mulighed for at rejse hjem med dit eget lille personlige MediYoga program.

Vores situation og behov er forskellig. I en enetime handler det kun om dig. Du fortæller om din aktuelle situation. Måske vil du have hjælp til at få mere overskud og forbedre dit eget velvære. Måske har du søvnproblemer, smerter, uro i kroppen? Måske føler du dig stresset, oplever angst, har en let depression eller er blevet sygemeldt pga. stress?

MediYoga skræddersyet til dig 

En enetime er en unik mulighed for at få en individuel vurdering af, hvordan yogaterapi/den medicinske yoga kan lindre ubalancer, mindske stress, smerter, udbrændthed og hjælpe dig til mere overskud, styrke og glæde i livet. Yogaterapi er en holistisk tilgang til at skabe balance i hele dig, og kan genskabe balance i din krop og i dit sind.

Vi starter med en samtale – og jeg introducerer dig til, hvordan yogaen kan hjælpe og skræddersyr et individuelt MediYoga program til dig og dine behov. Så du bedst muligt kan tage hånd om dig selv. Herefter gennemgår vi dit program, som du efterfølgende bruger - gerne dagligt.

 
 

Yogafriend er medlem af Rejsegarantifonden.

 

Du kan tilmelde dig eller stille spørgsmål i formularen herunder.

Nærmere information:

MediYoga Retreats 2025

6. september - 12. september 2025

Start: 6.9 (lørdag eftermiddag)

Slut: 12.9 (fredag efter morgenmad)

Pris:

Delt dobbeltværelse: DKK 9.850,-

Enkeltværelse DKK 11.050,-

Inkluderet:

Alle yoga klasser - morgen og sen eftermiddag

Enetime/ få dit eget lille MediYoga program med hjem

6 overnatninger på det smukke refugie

Alle måltider - helt unikke vegetar retter

Halvdags vandretur til Sierra Nevada (tilpasses så alle kan være med)

Ikke inkluderet:

Fly - booker man selv (koordineres ved tilmelding)

Transfer til og fra refugiet arrangeres af Garden of Lemons og afregnes med dem ved afrejse ( 80 euro t/r)

Massage af stedets unikke massør, Antonio

Drikkevarer - udover isvand, kaffe og te

Mulighed for at besøge Granada/Alhambra - transport arrangeres og man betaler ved afrejse

Åbent for tilmelding 2025

Book tidligt - og du sikrer dig en plads på selve refugiet.


Betaling:

  • Depositum: DKK 3.950,-

  • Restbeløb opkræves ca 6 uger inden afrejse

  • Depositum og restbeløb tilbagebetales kun hvis turen må aflyses

  • MobilePay: 32487

  • Bank-konto: Reg: 9629 Kontonr: 8980410928



Medbring

  • Yogamåtte hvis du ønsker din helt egen - der er dog fine yogamåtter til fri afbenyttelse.

  • Tæppe/sjal, en lun trøje til den tidlige morgenyoga

  • Gode sko til vandreturen.